Farlig arbejdsplads!

Juli 26th, 2010 Tagged , , , , ,

I går blev endnu en dansk soldat såret i Afghanistan!

Han var heldig, for 34 danskere er indtil nu dræbt i krigen til ingen hverdens nytte, for krigen vindes ikke med magt, heller ikke i år 2014, hvor de krigsførende nationer måske trækker deres soldater ud. Der kommer mange flere dræbte soldater til i de næste 3 år.

Danmark er i krig! En håbløs krig uden udsigt til at vinde den. Træk os ud af den krig Lars Løkke, inden flere soldater dræbes!

Hvor mange krigsinvalider sidder der rundt i de danske kommuner? Og hvor mange soldater sidder i deres hjem eller lever i skoven med Post Traumtisk Stress Syndrom eller andre psykiske lídelser på grund af den krig?

Jeg har ikke antallet, men jeg tror der er mere end 3 cifret.

Jeg mener aldrig den krig vindes med magt, men den kan vindes, hvis vi får udviklet Afghanistan med infrastruktur, uddannelse, udvikling af produktion og øgning af den enkelte afghaners levestanddard, men så skal Danmark som krigsførende nation i Afghanistan bruge ligeså mange penge på udvikling og mere til, end Danmark bruger på soldater krudt og kugler!

Den eneste måde Taleban ødelægges på er den skitserede løsning, krig fremmer Taleban!

Men det er i modstrid med den nuværende politik og indsats i Afghanistan, som den tegnes af den sorte krigsmager Søren Espersen fra Dansk Folkeparti.

Jeg har svært ved at acceptere jeg er borger i en krigsførende nation. Jeg håber det får en hurtig ende og Danmark igen kun bruger sine soldater til fredsbevarende opgaver!

The End

Lyver Lars?

Juni 4th, 2010 Tagged , , ,

Spørgsmålet er meget relevant i disse dage, for hvem lyver, Lars Løkke Rasmussen eller Berlingske Tidende?

Lars Løkke siger:
Jeg var ikke orienteret på forhånd!
(Min kommentar: Det dækker over han ikke var orienteret før beslutningen blev truffet, men han var i følge Berlingske Tidende og dens kilde orienteret før udenrigsminister Lene Espersen rejste til Mallorca med sin familie og justitsministeren til arktisk møde med Hillary Clinton!) 

Berlingske Tidende skriver:
Løkke blev tilmed advaret. Klart og tydeligt. Den netop afgåede udenrigsminister Per Stig Møller (K) advarede på et koordinationsmøde om, at Lene Espersen ville begå en »kæmpefejl« ved at blive væk fra topmødet.

Jeg tror at Berlingske Tidende har ret i sin påstand og Lars Løkke Rasmussen har lurepasset og forsøgt at dække sig taktisk ind med at udtale – Jeg var ikke orienteret på forhånd!

Men Lars Løkke Rasmussen glemte behændigt at sige – Jeg var orienteret om udenrigsministerens afbud inden mødet i artisk råd!

Og hvorfor er statsministeren så tvetydig i sine udtalelser?

Ja – jeg kan jo ikke vide, hvad der sker i hans politisk taktiske hjernehalvdel, men jeg tror, at han har ment den sag hurtigt ville være glemt og derfor har han plantet en politisk hvid løgn.

Lars Løkke havde ikke taget med i beregningen, at Lene Espersen – udenrigsministeren – var 59 dage om at påtage sig det fulde ansvar i sagen og den derfor lever videre!

Derfor har Berlingske Tidende og den anonyme kilde ret!

Vores statsminister er taget med bukserne nede i denne sag og der står en massiv utroværdighed om hans oplysninger til Folketinget i denne sag!

Det er en meget skrammet statsminister, der står tilbage med en stort troværdighedsproblem i denne sag, som langt fra er slut. Han står også tilbage som en dårlig chef, der ikke har styr på sine ministre, der enten ikke møder frem til de vigtige møder, eller som lækker fra fortrolige møder i regeringens koordinationsudvalg.

Lars Løkkes løgn – eller manglende fulde sandhed - underbygges af, at det er Berlingske Hus, der bringer sagen til torvs! Bladet må absolut betegnes som et regeringsvenligt organ.

Mit spørgsmål til de danske vælgere er – Hvorlænge kan vi have en statsminister, der bevidst vildleder Folketinget og den danske befolkning?

The End

Tyveri af dagpenge

Maj 27th, 2010 Tagged , , , , ,

Det lyder uskyldigt når “Lille Lars fra Græsted” og hans bonveninde i dansk politik, Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, nedsætter dagpengeretten fra 4 år til 2 år!

Men det kan for mange danskere, især blandt de ufaglærte, blive en hård hestekur, som ødelægger deres tilværelse på meget kort tid. De uheldige kan komme ud for en social nedtur, som kun meget få borgere i dag forestiller sig.

Her kommer en kort beskrivelse om kontanthjælp:

Kilde: www.borger.dk

Hus og bil skal sælges:
En af de mest markante regler er, at hverken du eller din ægtefælle må have en formue på mere end 10.000 kr., og det gælder også, hvis formuen er i form af en bil eller et hus.

Ægtefælles indtægt:
Din eller ægtefællens øvrige indtægter trækkes - med visse undtagelser - krone for krone i din kontanthjælp.

Loft:
Efter seks måneder rammer du et “loft”, og din kontanthjælp nedsættes.

Udeboende:
Kontanthjælpssatsen for en udeboende modtager, ældre end 25 år er 9857 kr. om måneden, eller 13.096 kr. hvis du har forsørgelsespligt. Som udeboende under 25 år, er kontanthjælpen 6351 kr. om måneden.

Tab på 10.000 kroner pr. måned:
På dagpenge får du 3760 kr. om ugen svarende til omkring 16.338 kr. om måneden.

Hvis du er under 25 år og går fra dagpenge til kontanthjælp, går du altså omkring 10.000 kr. ned i indkomst om måneden.

Ferie:
Som kontanthjælpsmodtager kan du i princippet heller ikke holde ferie.

Du skal i princippet altid stå til rådighed for aktivering eller et tilbudt job med dags varsel. Du kan dog, hvis du har været uafbrudt i aktivering i 12 måneder - efter aftale - holde en måneds fri med kontanthjælp.

Aktivering:
Alt efter din alder sendes du senest i aktivering efter 13 uger (25 - 30 år) eller ni måneder (over 30 år). Aktiveringen varer mindst fire uger.

Kilde: Borger.dk

Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig hvordan der går i dit tilfælde, hvis du bliver arbejdsløs i for eksempel 3½ år med de vilkår for kontanthjælp.

Derfor mener jeg det er kostbart forlig for de arbejdsløse, som Dansk Folkeparti og regeringen har indgået. Det hjælper ikke de arbejdsløse, at Pia Kjærsgaard håner oppositionen. Hun burde i stedet tage forliget af bordet.

Jeg tror ikke en smed eller metalarbejder er en dag mere arbejdsløs end han/hun er tvunget til, da de fleste i Metals a-kasse mister 55% af deres indkomst på dagpenge!

I denne måned fik Danmark 35.000 flere i arbejdsløshedskøen og den officielle arbejdsløhed udgør 116.000 mennesker. Heraf er der 10.000 langtidsledige, som allerde nu er omfattet af kontanthjælpsreglerne. Det tal vil stige markant efter det indgåede forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti!

Hvis man tager udgangspunkt i de reelt arbejdsøgende, så er ledigheden markant højere, nemlig på 230.000 arbejdssøgende.  (De officielle ledighedstal omfatter kun dem, der modtager dagpenge eller andre overførselsinkomster - Kilde: epn.dk)

Men i forligsparternes termologi, så er de dovne og gider ikke arbejde - i bedste fald - så er der arbejde om 2 år, når forligsreglerne gælder for dagpenge! Og WUPTI, så er der intet problem fortæller Pia Kjærsgaard og regeringen.

Det er i høj grad en due på taget!

Der er ikke forliget andet end besparelser. Det gælder også for den efteruddannelse, som de ledige kan bruge til at opkvalificere sig til at skifte branche.

Forestil dig at leve for 9.857 kroner om måneden. Nej det er sku’ da under det man normalt forestiller sig som under fattigdomsgrænsen og så rammer der måske en mistet børnecheck oven i? Denne indkomst rammes også af en forhøjet skattebetaling i årene 2011-2013!

Nej det er ikke et socialt forlig, som Dansk Folkeparti har indgået med regeringen, men et tyveri af dagpenge, som almindelige danske lønmodtagere skal “belønne forligspartnerne med på valgdagen“.

The End

igen, igen, igen……….!

Februar 27th, 2010 Tagged , , , , ,

Jeg har i lighed med andre prominente personer læst den udskældte undskyldning fra Politiken og citerer fra den :

Det har aldrig været Politikens hensigt med genoptrykningen af Karikaturtegningen at krænke muslimer i Danmark eller andre steder.

Imidlertid anerkender og beklager Politiken, at vores genoptrykning af Karikaturtegningen af Profeten Muhammed har krænket muslimer i Danmark og i andre lande rundt om i verden.

Vi undskylder over for alle, der er blevet krænket af vores beslutning om at genoptrykke Karikaturtegningen.

Se hele artiklen her……. http://politiken.dk/debat/fakta/article910921.ece

 Morgenavisen Jyllands Posten bragte den 30. januar 2006 en længere tekst om Muhammed tegningerne, hvorfra jeg citerer:

Jyllands-Posten undskylder “uafviseligt” at have krænket mange muslimer med sine tegninger af profeten Muhammed    ………….

og senere i artiklen:

…….   De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde.

Læs artiklen i sin helhed på http://jp.dk/indland/article179721.ece

Og så er det jeg stiller mig selv det alt afgørende spørgsmål, hvad er forskellen på en undskyldning fra 2006 i Morgenavisen Jyllands Posten  eller den fra Politiken i 2010 ?

Jeg indrømmer, der mange ord om ytringsfrihed og pressefrihed i MJP artikel fra den 30. januar 2006, men er en undskyldning skrevet sort på hvidt ikke det samme?

Jeg er derfor enig med dem der skælder Politiken ud for den trykte undskyldning.

Det, der undrer mig er, at Politiken indgår en aftale nu og starter en debat om disse tegninger igen. Tegningerne har fortjent at dø en stille død, men det er bare min personlige holdning til dem, Jeg går ikke ind for at krænke andre i deres tro, for at skabe øget omsætning til et dagblad med vigende omsætning eller en tegner på avisen.

Tegningerne tjener kun provokationens formål og det tager jeg fuldt og helt afstand fra !!! 

Dansk Folkeparti lægger tegningen på deres hjemmeside, det kan jeg forstå, for det er partiets mærkesag! Jeg tager absolut afstand fra den publicering!

(Onde tunger kunne sige, at det er deres eksistensberettigelse på den sorte højrefløj i dansk politik, derfor publicerer Dansk Folkeparti den og høster endnu flere stemmer fra bekymrede danskere, det er usmageligt, men ikke overraskende!)

Se tegningen og Pia’s forudseelige retorik her…….. http://www.danskfolkeparti.dk/

The End

Hvad er der galt?

Januar 29th, 2010 Tagged , , , , , ,

Venstres ordfører  Birgitte Josefsen var i DR2 nyhedsmagasin Deadline i går aftes og det fremgik af udsendelse at udover hun er MF’er, så er hun medlem af Region Nordjylland og tidligere sygeplejerske.

Deadlines studievært Kurt Strand interwievede hende. Det var mit indtryk de ikke talte samme sprog! Han spurgte i øst og hun svarde i vest!

Et eksempel:
Kurt Strand spørger, vil det ikke få konsekvenser for patienter, når der fyres medarbejdere på sygehusene

Birgitte Josefsen  svarer, at der er flere afdelinger på Herlev syghus, der har for lav produktivitet med for lidt patientflow, så derfor er der kun tale justeringer!

Et andet eksempel:
Kurt Strand spørger om det ikke er relevant at indføre differentieret ventelistegaranti, som foreslået tidigere i Deadlines udsendelse af lægeforeningens formand. (Ventelistegaranti efter lidelsens alvor og karakter, de sværeste sygdomme behandles først)

Birgitte Josefsen  svarer vedholdende, at det er lægerne, der skal behandle og prioritere. Det er mit indtryk hun IKKE ville svare på spørgsmålet om differentieret ventelistegaranti, selv Kurt Strand gentog spørgsmålet flere gange!

Der er noget galt med styringen af Danmarks sygehuse, der er der ingen tvivl om!

Regeringen og Folketinget fastsætter sygehusenes økonomi via rammestyring og samtidig lovgiver man om ventelistegaranti, uden at sende økonomien med ud til sygehusene for Folketingets politiske beslutninger!

Når lægeforeningens foreslår en diffirentieret venteliste garanti, så er der grund til at lytte til det og overveje det grundigt.

Men er sandheden ikke bare, at Folketingets og regeringens ventelistegaranti primært gælder for at sikre en fødekæde af patienter fra offentlige sygehuse til de private sygehuse, der tager mod patienterne til overpris? Pengene tages fra de offentlige sygehuse. Ser man på sygehusenes underskud, så ligner det beløbet, de betaler for patienternes behandling på de private sygehuse og klinikker.

En anden ting, der skal ændres efter min mening, er den tilstand der lige nu råder mellem regionerne og regeringen, nemlig financieringen af sygehusdriften. Enten skal sygehusdriften overtages af staten (regeringen) eller også skal regionerne selv opkræve skat til driften af deres sygehuse. Med det undgår vi regeringen kan holde regionerne som gidsel for dens forfejlede sygehus politik, som det sker i dag!

The End

Regeringsrokade

Januar 12th, 2010 Tagged , , ,

“Lille Lars fra Græsted” har aflyst pressemødet idag……..

Berlingske.dk skriver:
Aflysningen falder sammen med de tiltagende spekulationer om en ministerrokade i regeringen. Det er en gængs forventning på Christiansborg, at en rokade er under opsejling. Blandt andet med det formål at sætte regeringens og statsminister Lars Løkke Rasmussens hold frem imod et kommende folketingsvalg, der senest skal komme i 2011.

Regeringen er træt og dens svar på de politiske problemer med kriminalitet, terrortrusler er at øge straffen og nu vil den fængsle unge ned til 14 år!

Sygehusene - i offentlig regi - skal spare, samtidig med de skal sende patienter til behandling på private hospitaler, hvis de ikke kan overholde behandlingstiden. Det sker til overpris, en rest fra den tid hvor “Lille Lars fra Græsted” betalte overpriser til de private hospitaler…….

………………. og så til det mest besynderlige.

Det er ikke privathospitalernes ansvar at helbrede de “private patienter” fra de fejlbehandlinger, der sker på de private hospitaler, det er det offentlige sygehus ansvar!

Det betyder det offentlige sygehus i mange tilfælde betaler to gange for deres patienters behandling på det private sygehus!

Den anden måde regeringen udsulter og ødelægger det offentlige sygehusvæsen på er, at der ikke gives dækning for merproduktion. En produktivitetsstigning på 40% på Herlev Sygehus straffes med fyring at 118 ansatte, det er helt hen i vejret!

Vi har en sundhedsminister, der siger for åben skærm i TV2 nyhederne, at det er regionerners ansvar, dermed fralægger han sig sit eget ansver med at få sundhedssektoren til at hænge sammen økonomisk og styringsmæssigt.

Er hans mål at ødelægge de offentlige sygehuse på bekostning af en bevidst satsning på et privat sygehusvæsen, som det er kendt fra USA.

Det smarte ligger i at regeringen kan give regionerne skylden for destruktionen af de offentlige sygehuse og dermed tørre ansvaret af på en socialdemokratisk regionsformand Bent Hansen, der sidder som gidsel for en borgerlig regering.

Jeg er af den opfattelse at regionerne er et fejlskud fra den daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, for det duer ikke at have en indskudt politisk styring, der ikke selv kan financiere sine udgifter via en skatteopkrævning.

Der må ske ændringer på sundhedsområdet, enten overtager regeringen det totale ansvar de danske sygehuse eller også overgår ansvaret helt til regionerne uden indblanding fra Folketinget, herunder også ansvaret for financiering af sygehusområdet.

Den nuværende styring af sundhedsområdet har spillet fallit, der skal ske ændringer her og nu!

Og tilbage til en regeringsrokade…….

På min ønskeseddel står der absolut et regeringskifte, da den borgerlige regering har mistet grebet om en udvikling af det danske samfund og den har helt overladt det politiske initiativ til støttepartiet Dansk Folkeparti. Det kommer der som bekendt ikke meget dynamik ud af!

Hvem udover statsministeren skal så udskiftes ?

Claus Hjort Frederiksen, finansministeren der gradbøjer loven i beskæftigelsesministeriet og bruger alle pengene i finansministeriret, men han har trods alt sved på panden, når han fortæller og danmarks historiens rekord i overforbrug af offenlige penge!

Birthe Rønn Hornbech, hun er fejlplacering i integrationsministeriet, hoven og arrogant overfor folkestyret.

Carina Christensen i Kulturministeriet, hendes fremmeste indsats er uddeling af priser i TV udsendelser!

Helge Sander, hvem er han og hvor sidder han?

Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen, der ikke tager ansvar for fyringer og ødelagt økonomi i sundhedssektoren.

Bertil Haarder, han kører på rygmarven politisk, og giver alle ret i TV2 Nyhederne, men hvad sker der på skolerne, som er hans fortjeneste?

Inger Støjberg, ministeren i beskæftigelsesministeriet, der er mest kendt for “Det er kedeligt med stigningen i arbejdsløsheden, men lad os vente og se……..”

Karen “Hvem” Ellemann, en socialminister, der mangler profil, der er ingen initiativer i forbindelse med 7.000 hjemløse risikere at dø i 10 graders frost eller mere på gaden i København!

Troels Lund Poulsen, der ses på TV i gummistøvler i marsken ved Ribe, eller på sin gård ved Tølløse, hvor han til ære for TV og ikke mindst vælgerne kører rundt på marken på sin “grønne traktor”!
Men han har ikke sat sit fodaftryk for forbedringer for det danske miljø.

Lene Espersen, der i tide forlod Justitsministeriet for at lave nogle fatale bankpakker i Erhvervsminsiteriet. Hun har selv erkendt det ministerium heller ikke ligger for hendes evner, så nu skubber hun vores udenrigsminister Per Stig Møller af stolen……… (Per Stig Møller er en af de få ministre, som har gjort et godt stykke håndværk i regeringen)

Brian Mikkelsen, en forvokset skoledreng, der siger mere politi på gaden, flere penge til politiet og strengere straffe til forbryderne……. men ikke et ord om forebyggelse af kriminalitet, som trods alt er hovedhjørnestenen i hans ministerium……

Det sidste ministre passer deres job, men er det nok?

Søren Gade Jensen, bedemanden i forsvarsministeriet, der begraver de døde soldater. Han glemte at gå af sammen med forsvarschefen…..

Krsitian Jensen, næstformanden i Venstre, hvis fornemste opgave er at ødelægge Skat.

Lykke Friis, mest kendt for sin fodboldinteresse og EU kommentarer, men hun er ny i jobbet og meget charmerende at se på.

Ulla Tørnæs og Eva Kjær Hansen to anonyme venstrefolk i regeringen…….

Lars Barfoed, der er mest kendt for at grave Assistens Kirkegården op for at lave en Metrostation!

The End

Tegneren fra Århus.

Januar 6th, 2010 Tagged , , , ,

Det voldsomme økseattentat mod tegneren fra Jyllands Posten er absolut ikke acceptabelt, men………….
……. hans evindelige foredrag om Muhammed tegningerne og holden liv i den sag er ikke klogt af ham og det må han straks stoppe med!

Ytringsfrihed er ikke at fornærme eller såre andre mennesker, hvilket jeg mener er det fortsatte mål for denne gale tegner fra Århus.

Hans fortsatte roden rundt i hans såkaldte “ret til at tegne profeten” er med til at opretholde presset mod ham og dermed gøre ham til målskive for de ekstreme muslimer, der trods alt udgør meget mindre end en promille af de troende muslimer!

Nyhedens interesse for de tegninger er forlængst forbi, men hvad er så ideen med at fortsætte publiseringen og foredragene om dem????

Jeg mener hans arbejdsgiver Jyllands Posten nu skal vejlede den gale mand og få ham til at bruge sin tid på satiriske tegninger af de danske politikkere og de kendte fra ugebladene, så han kan få fred og ro til at bo i Århus.
Dansk Folkeparti har vist fået den presse det kan fortjene på den sag?

Det er helt ude i hampen han skal have livvvagter, når han fortsat fremturer med tegningerne.

Justitsministeren udtaler i dag:
 Man må acceptere, at når vi lever i en retsstat, så skal man have tilstrækkelige beviser, før man kan straffe eller udvise en person fra Danmark.

Han slår samtidigt fast, at der ikke er brug for mere lovgivning på grund af sagen, da PET udtaler lovgivningen er klar nok på området!

Det må få de røde ører frem hos politikkerne på Christiansborg, der har ønsket sig lovændringer med baggrund i sagen!

Her er jeg klart skuffet over ordførerne fra SF og Socialdemokratiet, som har været langt fremme i skoene i denne sag, hvorimod Dansk Folkeparti og regeringens ordførere ønskede retsstramningerne overraskede mig ikke………

Jeg mener det vigtigste i denne sag fortsat er vores fortsatte retssikkerhed i Danmark for det enkelte menneske, selvom det måtte koste et attentatforsøg mod tegneren fra Århus.

The End

Er Danmark blevet til en politistat?

December 15th, 2009 Tagged , , , , , , ,

Politiet har fået nye “arbejdsredskaber” og de bruger dem!

Vi så det i tirsdag under den store demonstration til Bella Centeret, hvor man burede 912 demonstranter inde i KLIMA FÆNGSLET på Retortvej i Valby, fordi der blev smidt et par kanonslag og smidt et par sten af nogle få demonstranter der samtidig tog en sort hætte op om hovedet.

Det fik politiet til at lave en knibtangsmanøvre og tilbageholde over 900  mennesker, langt de fleste ganske uskyldige mennesker, der benyttede sig af deres grundlovssikrede ret til at ytre sig mod magthaverne og deres utilstrækkerlige klima- og miljø politik.

Og resultatet af denne seance blev, at der blev rejst tiltale mod et antal, der kan tælles på to hænder! Det kalder jeg at “skyde gråspurve med kanoner”, men det værste er politiet tilbageholder over 900 uskyldige borgere i op til 12 timer i restssamfund, bare fordi der er nogle få der kaster med sten!

Det er simpelt hen ikke anstændigt i et retssamfund som det danske.

I nat troede jeg ikke mine egne øjne da jeg zappede over til TV2 News, hvor der udspillede sig en borgerkrig i Kronprinsessegade ved Christania.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over om politiet brugte de rigtige midler og det rigtige antal politfolk og hunde til indsatsen i forhold til ondets art, nemlig forstyrrelsen af “den offentlige ro og orden!”

Men jeg vil alene forholde mig til politiets fremfærd med kritikløst at ødelægge en lovligt varslet fest med tåregas og tilbageholde 194 uskyldige mennesker på et værtshus - Woodstock – i Christania, fordi to politibetjente har set nogle aktivister løbe derind!

Det krænker min retsbevidsthed totalt, da det ikke er værdigt at agere på den måde i et retssamfund, selvom nogle højrefløjspolitikkere med Pia Kjærsgaard, Lene Espersen og siden hen justitsminister Brian Mikkelsen  i spidsen, mener vi skal ødelægge det danske retssamfund og retsprincipperne om, at bevisbyrden ligger hos anklagemyndigheden og borgeren er uskyldig indtil denne bevisbyrde er opfyldt!

Tilbageholdelse af mennesker uanset årsag og varighed skal ikke foregå på et tilfældigt skøn og må ikke indebære at uskyldige mennesker frihedsberøves!

Jeg kan ikke leve med den tilfældighed, der er foregået under tilbageholdelse af aktivister og demonstranter i disse dage, selv en Per Larsen fra Københavns Politi, må da på trods af sit smilende og charmerende væsen, da have en dårlig smag i munden, når han sidder og forsvarer den indsats i vores nyhedskanaler.

Politiet må arbejde mere i civilt under demonstrationerne, så de kan pille de “uheldige eksistenser (aktivister)” ud, nemlig dem, der kaster  med sten, Molotov cocktails, så der er et grundlag at tilbageholde dem på!

Det vil forhindre de frihedsberøvede kan undgå at sidde i futtog i flere timer, samtidig kræver det heller ikke så mange køretøjer til fragte dem videre.En umemnneskelig og meget lidt værdig måde at gøre tingene på!

Lav den lov om og indfør det danske retssamfunds grundprincipper igen. Ingen uskyldige skal og må frihedsberøves!

Hvor er partiet Venstre henne i denne sag?

Partiet med den højtbesungne frihedstradition og borgernes grundlovssikrede rettigheder er totalt anonym i disse timer, hvorfor? Ligger partiet underdrejet på grund af Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard?

The End

Dansk beskæftigelse og eksport i drastisk fald

November 10th, 2009 Tagged , , , , , , ,

Ser man på betalingsbalancen over et år, var det samlede overskud for de seneste 12 måneder på 55,3 milliarder kroner, mens de foregående 12 måneder gav et overskud på 41,2 milliarder, oplyser Danmarks Statistik.

Samtidigt læser jeg i aviserne at man forventer Danske Bank mister 200 milliarder kroner over 3 år og en lille provins bank 10-14 milliarder kroner. Mange andre danske banker står med udsigt til milliard tab og konkursen eller fusion hænger over hovedet på dem, for eksempel Amager Banken, Morsøbank og flere er måske på vej.

Vi har et ledighedstal på 150.000 og flere er på vej ud i ledighedskøen. Vores industrieksport er faldet med 20 %, hvilket ikke er sket siden depressionen i 1930′erne.

Alle disse tal gør mig oprigtigt bekymret for dansk økonomi og for danskerne i særdeleshed!

Men hvor er vores regering henne?

Lars Løkke har travlt med at sole sig verdenspressen og det globale miljø, det sidste er også vigtigt, men ikke så vigtigt, at statsminsteren er totalt usynlig i den danske politik om finanskrise og beskæftigelses politik.

Finansministeren og Dansk Folkeparti bruger sin tid på placeringen af et storhospital ved Herning, skal det ligge i Gødsvang eller Aulum? Det er en vigtig sag! En forskel på 16 kilometer og imens fyrer virksomhederne deres medarbejdere og de danske virksomheder mister yderligere eksport.

Regeringens held er, at danskernes private forbrug falder mere end eksporten falder!

Men Dansk Folkeparti får vanen tro profileret sig og det skal der nok være nogle vælgere der hopper på. Hvorlænge går der inden den danske vælgerbefolkning gennemskuer denne populistiske politik, som Pia K og hendes løjtnanter bedriver?

Jeg vil opfordre vælgerne til at vise deres utilfredshed med VK(O) regeringen ved det kommende kommunalvalg!

The End

Boykot Superbest!

Oktober 28th, 2009 Tagged , , , , , ,

BT skriver i dag:
SuperBest-butikker taget i mærke koteletter fra staldgrise, som var de vokset op på friland. Fødevarestyrelsen sætter straks ind…………

og senere i samme artikel:
SuperBests direktør Frank Sørensen ville i går ikke forholde sig til, om han skal fyre endnu et par SuperBest-slagtere oven i de syv, som han allerede har fyret…………..

Hvad er der galt i dansk detail?

Er Superbest tvunget til at snyde på kød for at klare sig i konkurrencen med Dansk Supermarked, COOP og andre detailkæder?

Det spørgsmål kender jeg ikke svaret på og jeg ved ikke om de nævnte kæder snyder med deres kød, men  den kedelige kendsgerning er at Superbest og Frank Sørensen gang på gang er taget med bukserne nede i kødskandaler.

Enten er kødet gammelt eller fejlmærket og hvergang ser vi en Frank Sørensen fremtone i TV med en bortforklaringer og løfter om forbedringer, men hvad sker der egentlig i Superbest, for ugen efter er der nye afsløringer af fusk i Superbest kæden!

Det er ikke godt nok Frank Sørensen, du er dumpet med glans og du burde frivilligt fratræde din stilling i Superbest!

Jeg er færdig med at handle i Superbest og jeg opfordrer andre til gå forbi Superbest i lang tid fremover, for vi kan ikke stole på Superbest og Frank Sørensen.

Kort sagt en forbruger boykot er det eneste der kan ændre på forholdene i Superbest og dansk detailhandel.
 

The End